Formand for SF Pia Olsen Dyhr havde gennem Muskelsvindfonden inviteret sig på besøg hos Brugerklubbens formand Karsten Jühne for at høre om Noah Moyes og hans oplevelser i deres kamp for at bevare deres BPA-ordning. Med sig havde hun SF’s handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk og tilbage handicapordfører Kirsten Normann Andersen.
Thomas Krog fra Muskelsvindfonden deltog også i snakken.
Noah og Karsten berettede om forløbet omkring opfølgningen af deres BPA-ordning og om den store belastning, det er med en sagsbehandling på langt over et år og om den frygt man lever med, når man ikke ved om man kan blive ved med at leve det liv, man ønsker.
De tre politikere lyttede intenst og spurgte nysgerrigt ind.
Snakken kom langt videre end de konkrete sager. Det er sikkert, at de 3 MF’ere gik derfra bestyrket i bevidstheden om, at der skal gøres noget politisk, hvis vi skal bevare BPA-ordningen i Danmark.
Tak til Pia, Charlotte og Kirsten.