Søndag d. 9. juni afholdt Brugerklubben i Århus og LOBPA et velbesøgt arrangement med ovenstående tema. Omkring 40 medlemmer og deres hjælpere var kommet for at høre Knud Kristensen, Freja Polonius, Flemming Schollaart og Janus Tarp fortælle om deres holdning til og eventuelle erfaringer med aktiv dødshjælp.
Efter de spændende oplæg og en kaffepause gik vi ud i 4 grupper for at diskutere oplæggene og i det hele taget dagens emne.
De 4 paneldeltagere roterede mellem grupperne, og det gav mulighed for at spørge nærmere ind til deres holdninger og prøve dem af mod ens egne.
Efter en kort opsummering skiltes vi – måske klogere, måske ikke – men i hvert fald mere vidende og oplyste.
En stor tak til vores paneldeltagere Knud Kristensen, Freja Polonius, Flemming Schollaart og Janus Tarp for at bruge en søndag eftermiddag sammen med os.